Hvolris fester med ild og dans
Vester Bjerregrav: Hvolris Jernalderlandsby byder igen i år indenfor til »Ild i Natten« med duoen Trotto, hvor Marie Havndrup optræder til musik af Morten Musicus. De to har optrådt med ild og musik i Danmark, Tyskland og Letland. Udover ild er de fuldbefarne musikere på fedel, cittern, sækkepibe, fløjter, trommer, bjælder og masser af sang. Ild i Natten er Hvolris? traditionsrige arrangement, hvor sanserne kommer i spil ved markeringen af årets overgang fra lys til mørke. Gæster kan opleve en stille vandring i naturen med musik og dans, ild i skulpturer og bål. Det sker fredag 28. august kl. 20-22. Inden aftenen slutter, er der mulighed for at købe lidt at drikke og spise i cafeen. Deltagere betaler entre.
Mest læste
-
Camping- og friluftsbutik er gået konkurs: I de næste dage kan du gøre en god handel
-
Danmarks bedste romkugle er lokal - og nu kan du købe den i resten af landet
-
Lokal Løvbjerg skal på jagt efter ny købmand
-
Her er Løvbjerg-købmandens nye job: Skal være salgschef med ansvar for 25 butikker
-
Missionen lykkedes: Viborg Bryghus er klar til at flytte i nye og længe ventede rammer