Ildshow satte fut i spejderpiger
Houlkær: Der var lagt op til et spændende og fascinerende spejdermøde, da Gøglergruppen Hilarus besøgte de grønne smutte pigespejderne i Houlkær onsdag 23 april. Lige fra første færd tryllebandt Kasper, Angelica og otte-årige Victor, som udgør gøglergruppen Hilarus, de 11 fremmødte spejderpiger med deres akrobatiske ildtalenter. Spejderpigerne fik en magisk historie om den junglerende uld, den flammende ræv og den dansende bjørn. Ildstave blev kastet, snurret, spundet og grebet. Ind i mellem kom ilden næsten lidt for tæt på, og der kunne høres hvin fra de ellers seje spejderpiger. Efter det imponerende ildshow blev hver enkelt spejderpige slået til heltetøs af Kasper Skov Andersen - den junglerende ulv. Pigerne knælede alle med ærefrygt og stolthed foran det store sværd. På den måde sluttede endnu et godt spejdermøde med at en flok piger gik hjem en udfordring og en oplevelse rigere. De grønne pigespejdere er det eneste spejderkorps i Danmark som udelukkende er for piger og ledet af kvinder. Grønsmutte-pigerne fra 0.-3. klasse mødes onsdage kl. 16.30-18.15 i Houlkær Kirke.
Mest læste
-
Camping- og friluftsbutik er gået konkurs: I de næste dage kan du gøre en god handel
-
Danmarks bedste romkugle er lokal - og nu kan du købe den i resten af landet
-
Lokal Løvbjerg skal på jagt efter ny købmand
-
Her er Løvbjerg-købmandens nye job: Skal være salgschef med ansvar for 25 butikker
-
Missionen lykkedes: Viborg Bryghus er klar til at flytte i nye og længe ventede rammer