Koncert med varme hveder
Ans: Dagen før St. Bededag spier mange varme hveder. Derfor inviterer Ans Kirke torsdag 30. april kl. 19.30 på klassisk koncert i kirken med varme hveder i sognehuset bagefter. Tidligere domorganist Flemming Dreisig og cellist Gert von Bülow spiller i kirken. Flemming Dreisig er tidligere professor på Musikkonservatoriet i København og domorganist i Løkken, Ærøskøbing, Skt. Nicolai i Rønne, samt i Helligåndskirken og Vor Frue Kirke i København. Cellist Gert von Bülow har spillet talrige koncerter i ind og udland og er professor i cello og barok-cello på tyske »Hochschule für Musik und Theater Rostock«. Han har undervist på konservatorierne i Danmark, Skandinavien, Storbritannien, Østrig, Sydkorea og Kina. Ved koncerten i Ans Kirke spiller de bl.a. Bachs solosuiter for cello, Dubois? Toccata i G-dur for orgel og Beethovens Adagio i C-dur for cello og orgel. Koncerten er gratis. Efter koncerten er der kaffe, varme hveder og samvær i sognehuset, hvor deltagerne betaler.
Mest læste
-
Ny hjertestarter i Viborgs fuglekvarter
-
Landsbyens nye købmand hedder Julie: Nu er der sat dato for, hvornår hun begynder
-
Min Kropsmekaniker rykker - og kunderne får mere end en ny adresse
-
Tidligere Creme Fraiche-indehaver har fundet nyt job: Nu kan du handle tøj med Heidi her
-
Isabella vandt stor idékonkurrence og 50.000 kroner i gavekort for sit forslag om Viborg Banko