Museum efterlyser maleri
Viborg: Skovgaard Museet i Viborg leder efter et maleri af Joakim Skovgaard, som museet gerne vil låne til en udstilling. Maleriet blev solgt på en auktion hos auktionshuset Christies i amerikanske New York i 1999. Her ender museets spor om værket »Sommerdag ved Lirifloden«, der er malet i 1884 nær den lille by Sora, der ligger ved Lirifloden sydøst for Rom. Lærredet er 85 cm højt og 132 cm bredt. Motivet ligner umiddelbart maleriet »Ved Lirifloden«, som Joakim Skovgaard malede i 1886. Det værk ejer Skovgaard Museet. Hvem der ejer det efterlyste maleri og hvor det hænger, vil Skovgaard Museet gerne vide. Museumsinspektør Kathrine Svanum Andersen fortæller, at museet gerne vil låne værket til sin kommende udstilling »Sora ? en dansk-norsk kunstnerkoloni i Italien i 1880erne«.
Mest læste
-
Camping- og friluftsbutik er gået konkurs: I de næste dage kan du gøre en god handel
-
Danmarks bedste romkugle er lokal - og nu kan du købe den i resten af landet
-
Her er Løvbjerg-købmandens nye job: Skal være salgschef med ansvar for 25 butikker
-
Missionen lykkedes: Viborg Bryghus er klar til at flytte i nye og længe ventede rammer
-
Ny - og midlertidig - butik i Viborg: Her kan du få op mod 80 procents rabat