Sølv til iværksætter-drenge fra Viborg
Viborg: Fire elever fra 2.g på Viborg Tekniske Gymnasium snuppede andenpladsen til årets iværksætter-konkurrence, Danish Entrepreneurship Award, i Fredericia. Christian Schelde, Christoffer Bagger, Nikolaj Jakobsen og Stefan Tanderup vandt prisen for at samle de formler, der bruges i undervisningen, i en let tilgængelig app til mobiltelefonen. De tog udgangspunkt i en rigtig simpel idé med app?en, som de siden september har gennemarbejdet en markedsplan for.