Annonce
Viborg Nyt

Syv komikere i Funhall

Syv komikere indtager scenen i Funhall på Venøvej 1 i Viborg i legelandet for voksne. Fredag 8. april kl. 18 åbner dørene for aktiviteter som Funballs, Virtual Reality og jagtsimulator, inden komikerne underholder kl. 20 med efterfølgende live musik. Komikerne er Sofie Flykt, Hjalte Rytter, Victor Lander, Phillip Devantier, Haija Reyes, Masoud Vahedi og Daniel Buch. Sofie Flykt er hardcore og går til stregen - eller over den - og var sidste år et af TV2 Zulu Comedy Gallas udvalgte Æsler. Hjalte Rytter fortæller om sin verden set gennem fedtede brilleglas og kom på andenpladsen ved DM I Stand Up 2013. 21-årige Victor Lander har en spøjs og næsten absurd humor, der går det rent ind hos publikum. Phillip Devantier krydrer sine mange historier med jokes og blev ved sin debut nummer to i amatørkonkurrencen »De Nyeste Nye« i København. Haija Reyes indtager scenen med massiv selvironi og holder intet hemmeligt. Han var i stand-up-finalen ved Danish Open i 2011 og i semifinalen ved DM i Stand Up 2015 og har skrevet til showes som »Dybvaaaaad« og »Simon Talbots Sketch Show«. Masoud Vahedi har også skrevet jokes til TV-programmet »Dybvaaaaad« og er dansk veteran, universitetsstuderende og stand-up komiker. Daniel Buch er charmerende, positiv og selvironisk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce