Tango-aften blev stor succes
Viborg: Tango-Poema i Viborg Musiksal 22. november blev en stor succes. Viborg Sportsdans holdt tre workshops med efterfølgende koncert og dans - og fyldte salen helt op. Arrangementet trak både lokale gæster og nogle fra andre dele af landet. Alle fik en dejlig oplevelse, hvor mange også selv kastede sig ud i dansen efter koncertforestillingen med tangoorkestret CheTango. Mange tango-danse-interesserede var mødt op for at danse, mens andre nøjedes med at nyde musikken siddende. Det sidste punkt på programmet var tango-bal, der hedder »milonga« i tango-verdenen. Med arrangementet er den argentinske tango nu sprunget ud i Viborg i fuldt flor. Mange meldte sig til undervisning i argentinsk tango hos Viborg Sportsdans, der starter hold torsdag 29. november og torsdag 6. december.