Vandrelauget er vokset
Viborg: Formand Erik Jensen kunne på generalforsamlingen i Dansk Vandrelaug i Viborg forleden berette om markant medlemsfremgang. I 2014 kom ca. 20 procent flere medlemmer til, så foreningen nu har 175 medlemmer. Afdelingen serverer hjemmebagte boller med ost og syltetøj til deltagerne på dagture. Ikke-medlemmer betaler for bollerne og bidrog på denne måde med en femtedel af indtægterne i 2014. Dansk Vandrelaug arbejder på at få Viborg Kommune til at udforme eksisterende og kommende vandrestier som »kvalitetsvandrestier«. Lokalafdelingen holder vandretræf for medlemmer fra hele landet i Kr. Himmelfartsferien foruden fuldmånetur, vandremaraton, åbning af Hærvejsherberget ved Hald, søndagsture og aftenture der åbne for alle. Formand Erik Jensen var ikke på valg. Nyvalgt til bestyrelsen blev Marianne Sørensen fra Skive, Aase Honum fra Hald Ege og Ole Schelde fra Viborg. Ole Schelde er samtidig medlem af Vandrelaugets landsstyrelse. Genvalg til Birthe Ambrosius fra Viborg. Birgit Kirkegaard og næstformand Vagn Olsen er også med i bestyrelsen. Se mere på dvl-viborg.dk.
Mest læste
-
Landsbyens nye købmand hedder Julie: Nu er der sat dato for, hvornår hun begynder
-
Ny hjertestarter i Viborgs fuglekvarter
-
Tidligere Creme Fraiche-indehaver har fundet nyt job: Nu kan du handle tøj med Heidi her
-
Min Kropsmekaniker rykker - og kunderne får mere end en ny adresse
-
Isabella vandt stor idékonkurrence og 50.000 kroner i gavekort for sit forslag om Viborg Banko