Vinderbil triller til Ulstrup
Ulstrup: Rita Rasmussen fra Ulstrup blev den heldige vinder af en ny Toyota Aygo i Toyota - Lihn & Boi Løvskals lokale Aygo-Tour konkurrence - og kan derfor køre gratis i bilen hele december. På Lihn & Boi Løvskals Aygo-Tour til Thorsø, Bjerringbro, Ans, Ulstrup, Hammershøj og Rødkærsbro afleverede ca. 200 kunder en kupon til dysten. Som vinder kan Rita Rasmussen køre gratis i en ny Toyota Aygo der kører 26,3 km på en liter benzin. Skulle hun gå hen og ønske sig den i julegave, kan ejerafgiften ikke vælte budgettet, lover Toyota. Er det julegaverne til familien der skal hentes i bilen, kan hun snildt komme rundt på de travle p-pladser i december takket være bilens bak-kamera. Mobilsnak kan hun klare med tast på rattet, da Rita Rasmussens mobiltelefon automatisk bliver integreret, når hun starter bilen.
Mest læste
-
Slagter er flyttet: - Folk skal gerne vide, at vi stadig er her
-
Sur smiley: Delikatesseforretning havde lune varer i køledisken
-
Købmandsduo skilles, og den ene part er købt ud: 'Der var situationer, hvor vi ikke var helt enige'
-
Fisken kan sagtens sælges langt fra havet: - Det er gået over al forventning