Annonce
Ugeavisen Grindsted

Autoriseret serviceværksted: MJunker får det blå stempel

Bilfirmaet MJunker er netop blevet autoriseret serviceværksted for Bach kabinescootere. I forvejen sælger og servicerer firmaet Larsens el-scootere, som medejer af MJunker, Michael Junker, her sidder på. Foto: Jan Kronvold
Bilværkstedet MJunker på Industrivej 17 i Grindsted er blevet autoriseret serviceværksted for Bach kabinescootere. Firmaet har i flere år solgt og serviceret el-scootere.
Annonce

Grindsted: Om det er knallerter, scootere eller biler, der trænger til lidt hjælp, så klarer bilfirmaet MJunker på Industrivej 17 sagerne.

Nu har firmaet så fået det blå stempel, da MJunker er blevet autoriseret serviceværksted for Bach kabinescootere, som er nogle af de hurtigste og bedste på markedet.

- Der er ingen autoriserede værksteder for Bach kabinescootere i området, så vi blev spurgt om vi ville have den autorisation. I tre-fire år har vi solgt og serviceret Larsens el-scootere, som er de samme som scooterne fra Lindebjerg. Bach kabinescootere er mere robuste og kører hurtigere, fortæller mekaniker og medejer af MJunker, Michael Junker.

Det er ikke planen, at MJunker også skal have modeller fra Bach kabinescootere på lager. Det er for dyrt, men de kan skaffe alle dem hjem, som der er behov for.

En kabinescooter er i modsætning til de gængse el-scootere et lukket elkøretøj, som giver både ældre og yngre borgere mulighed for oplevelser og frihed i dagligdagen.

Annonce

Skal på kursus

- Med en kabinescooter kan ejeren få en aktiv og uafhængig hverdag. Fremover vil vi servicere og reparere køretøjerne på vores værksted, ligesom man også kan vælge at få sit nye køretøj udleveret hos os. Vi er glade for at kunne være serviceværkstedet lige rundt om hjørnet. siger Michael Junker.

Firmaets nye status som autoriseret serviceværksted betyder, at medarbejderne skal på kursus og lære kabinescooterne fra Bach bedre at kende.

Michael Junker ses her med en ældre kabinescooter, som er til udlejning hos MJunker på Industrivej 17 i Grindsted. Foto: Jan Kronvold

- Det er også, så vi kommer til at kende den procedure, som de kræver, siger Michael Junker.

Hos MJunker er der i alt fem medarbejdere på værkstedet. Det dog som regel Michael Junker, der tager sig af de små eldrevne køretøjer, når de skal repareres eller have lavet service.

- Er man over 18 år er der ikke krav om kørekort i udvalgte modeller, så der er mange, der vil kunne få stor glæde af sådan en kabinescooter, fortæller Michael Junker.

Selv om MJunker har solgt og serviceret el-scootere i flere år er det ikke noget, de har gjort meget for at udbrede.

Annonce

Bach er toppen

- Der er flere og flere, der begynder at køre i de små køretøjer, og de bliver så henvist til os. Med den nye autorisation håber vi da på, at få mere at lave, siger Michael Junker.

I udstillingshallen er der et par nye Larsens el-scootere, som man kan se eller prøve. Desuden har MJunker et par ældre el- og kabinescootere til udlejning.

Man kan godt sige, at kabinescooterne fra Bach er toppen indenfor disse typer køretøjer.

Scooterne fra Bach har to store sidedøre, som giver nem adgang til den lukkede kabine, som kan opvarmes, hvilket betyder, at køretøjet kan bruges året rundt - uanset vejret. Bag førersædet er der mulighed for at have eksempelvis indkøbsposer eller anden oppakning, ligesom det også er muligt at have en passager med.

I flere år har MJunker solgt og serviceret Larsens el-scootere, som der som regel er nogle stykker på lager af. Foto: Jan Kronvold

-Kabinescooterne fra Bach oplades nemt i en almindelig stikkontakt. Eksempelvis koster en opladning, hvor man kan køre omkring 90 kilometer, kun omkring seks til otte kroner. Den er miljøvenlig og lydsvag, og kører langt på en opladning. De skal have lavet service en gang om året, hvor de bliver smurt og det hele bliver tjekket efter, fortæller Michael Junker.


Fremover vil vi servicere og reparere køretøjerne på vores værksted, ligesom man også kan vælge at få sit nye køretøj udleveret hos os.

Michael Junker, mekaniker og medejer af MJunker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce