Annonce
KøbenhavnLIV

Efter halshugning af skolelærer: Demonstration i København søndag

Ingrid Kjærgaard, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, er blandt talerne ved søndagens demonstration. Foto: Malene Romme-Mølby / gymnasieskolen.dk
Likvideringen af den franske skolelærer Samuel Paty skal samle tusindvis af mennesker i København søndag, hvor der blandt andet skal holdes et minuts stilhed foran den franske ambassade.
Annonce

Søndag kl.15.30 samler København sig, og slår ring om ytringsfriheden.

Den franske skolelærer Samuel Paty blev myrdet fredag 16. oktober 2020, da en person skar halsen over på ham. Mordet var en reaktion på, at skolelæreren havde fremvist tegninger af profeten Muhammed i sin undervisning.

I morgen søndag 25. oktober 2020 klokken 15:30 på Christiansborgs Slotsplads vil Samuel Paty blive æret med taler for ham og for ytringsfriheden. De inviterede talere repræsenterer jura, elever, skolen og staten.

Demonstrationens facebook-begivenhed.


Det er til ære for Paty, og det er et forsvar for ytringsfriheden


Efter talerne går forsamlingen, med fakler, til Kongens Nytorv, hvor der foran den Franske Ambassade vil blive holdt et minuts stilhed til ære for Samuel Paty og til fælles eftertænksomhed.

- Frankrig var de første der viste Danmark solidaritet, da vi blev ramt af terror ved synagogen og Krudttønden. Nu viser Danmark Frankrig solidaritet, efter sidste uges forfærdelige mord på Samuel Paty. Det er til ære for Paty, og det er et forsvar for ytringsfriheden, siger Niels Ivar Larsen, tidligere journalist på Dagbladet Information, nu redaktør på satiremagasinet SPOT, og i denne sammenhæng, som repræsentant for sammenslutningen Fri Debat. I skrivende stund er Fri Debat, Danske Skønlitterære Forfattere samt Tænketanken Justitia arrangører af søndagens demonstration.

Annonce

PROGRAM (sidst opdateret lørdag kl.09.00)

15:30 Velkomst ved konferencier

15:35 Gennemgang af Covid-19 tiltag

15:40-16:40 Taler ved:
Jacob Mchangama, Direktør i tænketanken Justitia. Stefan Hermann, Rektor ved Københavns Professionshøjskole.

16:45 Afgang mod Kgs Nytorv 17:10 Ankomst Den franske ambassade, Kgs Nytorv

17:15 Signal om 1 minuts stilhed

17:20 Sang ved mezzosopran Andrea Pellegrini, hvilket markerer begivenhedens ophør.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Affaldet hober sig fortsat op på Frederiksberg

Rund dag

Et liv med malerpensler og filmstrimler

Byliv

Nyt om den bemandede legeplads ByOasen

Klumme

Skomagerbutikken der altid har ligget her

LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

Annonce