Annonce
KøbenhavnLIV

Er dit barn bange for Corona? Ny samtalebog håndterer corona-relaterede bekymringer i børnehøjde

Ella er hovedpersonen i samtalebogen, der skal være en hjælpende hånd til at håndtere coronavirus i de danske børnefamilier. Foto: PR
Det kan være svært at forklare om coronavirus til sine børn. Om smittesygdommens mange bekymringer og konsekvenser, men Ella og corona-grisen er kommet til undsætning for at hjælpe med at håndtere covid-19 på bedste vis.
Annonce

På med skoletasken. Du skal møde dine klassekammerater igen. Eller måske nogle helt nye, som du ikke kender endnu? Men du glæder dig. Til at lære en masse nye ting og lege med dine kammerater i frikvarteret.

Men corona er her stadig. Og den bliver her nok lidt endnu. Måske i lang tid. Vent, er det corona-grisen, der står derovre? Ella tager fætter Elliot under armen, og sammen vinder de over corona-frygten og faren i hverdagen, der i øjeblikket er vendt 360 grader på hovedet.

Den nye samtalebog 'Ella og corona-grisen' omhandler de mange problematikker i en hård tid. I bogen er der flere tips til, hvordan børn tackler de udfordrende og besværlige regler - også let genkendelige situationer fra klasselokalet som eksempelvis frygten for et host i klasselokalet.


Nogle forældre fortæller, hvordan morgenerne er blevet en kamp, hvor barnet udviser angstsymptomer, som fx hjertebanken, uro i maven og gråd. Det gælder også børn, der altid har været glade for at gå i skole.

Dorte Lausen, cand. pæd. i pædagogisk psykologi


Annonce

Forfatter kender til problematikkerne

Bogen er blevet skrevet i samarbejde med Dorte Lausen, cand. pæd. i pædagogisk psykologi. Hun har gennem hele coronakrisen haft kontakt med ængstelige børn og deres forældre, der møder de mentale udfordringer i hverdagen.

- Da corona kom på 'besøg' i foråret, mærkede jeg hurtigt den ængstelighed, som opstod i kølvandet på krisen i vores samfund. Mange forældre ringede på deres børns vegne og bad om råd til at håndtere deres barns bekymringer, men også flere forældre kontaktede mig for råd, da de selv var blevet bekymrede og var bange for, at deres børn kunne mærke deres ængstelighed.

- Især her efter sommerferien bliver jeg dagligt kontaktet af forældre, som oplever, at deres barn er udfordret i forhold til at skulle i skole. Nogle forældre fortæller, hvordan morgenerne er blevet en kamp, hvor barnet udviser angstsymptomer, som fx hjertebanken, uro i maven og gråd. Det gælder også børn, der altid har været glade for at gå i skole.

Dorte Lausen håber, at bogen kan lette hverdagen hos de yngste i samfundet og samtidig give en hjælpende hånd til forældrene, der også spiller en stor rolle i bogen:

- Hvis man som voksen forstår at tackle de nye og uvisse hverdagssituationer, så smitter det af på barnet på den gode måde. Børn kan klare meget, hvis og når de mærker, at de voksne er rolige og sikre, og ikke mindst når deres ængstelige spørgsmål, og tanker bliver taget alvorligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Som kornet i jorden

KÅRING

Amagerklub er årets bedste i København

Debat

Mændenes kønskamp i den frederiksbergske folkeskole

Vanløse

Vanløses Ønsketræ vokser igen

Annonce