Annonce
Erhverv

Ny burger-restaurant: - Det giver mening, at vi åbner i Vanløse

Foto. Presse
Annonce

Måske har du bemærket, at burgerkæden, Jagger, kommer til Vanløse - på Jernbane Allé overfor Kronen?

Vi har talt med medejer af Jagger, Christian Brandt.

Hvorfor kommer Jagger til Vanløse?

- Hvorfor ikke? Vanløse er en bydel i fuld flor med masser af udvikling. København vokser indefra og ud. Der er mange, der har fundet ud af, at Vanløse kan noget, og som derfor flytter fra brokvarterne til Vanløse. Folk, der måske, bruger byen mere aktivt, end de ældre i Vanløse gør. Og derfor giver det mening, at vi selvfølgelig flytter med.

Kan du forklare, hvad Jagger er?

- Når du går ind på en Jagger restaurant, får du en klassisk fastfood oplevelse med en udpræget kærlighed til maden. Burger, pomfritter og gode milkshakes, hvor der er fokus på ordentlig håndværk, gode økologiske råvarer og ikke mindst dyrevelfærd. Ligesom de amerikanske kæder du kender, er vores produkt ensrettet, så du ved, hvad du får, slår Christian fast og fortæller, at Jagger blandt andet får produceret sine egne økologiske boller og saucer i Sønderborg.

- Og vi har selvfølgelig 100 procent økologisk dansk oksekød i vores burgere, når vi åbner i Vanløse.

Artiklen fortsætter under billedet.

Christian Brandt. Foto. Presse

Hvad kan Jagger give Vanløse?

- Vores filosofi er, at Jagger er en lokal restaurant som servicerer de lokale, der bor og arbejder i lokalområdet. Vi er ikke smarte og fancy, men vi er til at regne med. Du ved, hvad du får.

Hvornår åbner I?

- Jeg håber, det bliver i løbet af Marts, og vi glæder os sindssygt meget, siger Christian Brandt afsluttende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mettes podcast: Lyd med lykkefix

Debat

Affaldet hober sig fortsat op på Frederiksberg

Annonce