Annonce
Politik

Klumme: Det gør ondt at blive valgt fra, Frank Jensen

Carsten Mai kommenterer hver uge det politiske liv på Københavns Rådhus.
Annonce

Det gør ondt at blive valgt fra – men det må en politiker leve med.

Det er ikke noget ligegyldigt interview KøbenhavnLIV.dk bringer i denne uge. Hovedpersonen er nemlig Frank Jensens hustru, Jane Frimand Pedersen, der i interviewet direkte siger, at Frank Jensens exit fra rådhuset er et komplot.

Ifølge Frank Jensens hustru er hele sagen orkestreret fra Socialdemokratiets top for at sikre, at Frank Jensen bliver syndebukken i den tsunami som MeToo bevægelsen har skabt. Ja, Jane Frimand Pedersen går endda så langt som til at antyde, at statsminister Mette Frederiksen (S) er vidende om komplottet blot for at sikre sig, at Frank Jensen er den eneste socialdemokratiske topfigur der lider skade.

Det gamle ord om at man ikke kan se skoven for bare træer, passer godt på Jane Frimand Pedersens oplevelse af hele situationen. Det er klart, at hun som hustru til Frank Jensen føler, at hendes mand har været ude for en blodig uretfærdighed. Det er også klart, at det hos dem begge er rart at kunne lukke sagen i bevidsthed om, at alle spillede mod den tidligere overborgmester, og derfor blev han tvunget ud.

Sådan er virkeligheden bare ikke. En række kvinder stillede sig frem og sagde, at Frank Jensen havde mast sig ind på den enten i form af uønskede berøringer eller gennem en samtale, som kvinderne heller ikke havde inviteret til.


Jane Frimand Pedersen går endda så langt som til at antyde, at statsminister Mette Frederiksen (S) er vidende om komplottet blot for at sikre sig, at Frank Jensen er den eneste socialdemokratiske topfigur der lider skade

Carsten Mai


For et par dage siden var det Frank Jensen selv der gik i Berlingske for at tale sin sag. Selvom han havde nogle pointer om manglende retssikkerhed i debatten om seksuelle krænkelser, var det heller ikke et interview, som bringer Frank Jensen videre i livet.

Bagudrettet og med en tydelig tone i retning af at al verdens uretfærdighed havde ramt ham, prøvede Frank Jensen at komme tilbage på banen. Igen er det svært ikke at have forståelse med interviewofrets situation. Men realisme og en nøgtern vurdering af situationen bør få Frank Jensen til at indse, at uanset hvor gode argumenter han bringer på banen her og nu, er han dømt ude.

Et godt råd til byens tidligere overborgmester er at holde lav profil et stykke tid, arbejde på de indre linjer for at få noget fornuftigt at beskæftige sig med i de kommende år, og så først gå på banen, når der er et positivt budskab at servere.

Samme strategi gælder hans hustru, som i forståelig medfølelse med sin mand lægger konspirationsteorier frem, som næppe holder og som i hvert fald ikke bidrager til, at parret kommer videre i livet, når det værste støv har lagt sig.

Carsten Mai

Carsten Mai analyserer politikken i København. Han var i otte år pressechef for tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen. I dag driver han konsulentvirksomheden Carsten Mai & Com som rådgiver virksomheder og organisationer om kommunikation og politik. Han er uddannet cand.scient.soc. og bor med sin familie i København. www.carstenmai.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byrum

En ring af lys skal samle Nordvest

Klumme

Mettes podcast: Lyd med lykkefix

Annonce