Annonce
POLITIK

Klumme: Frank Jensen fældede sig selv

Carsten Mai kommenterer hver uge det politiske liv på Københavns Rådhus.

Kun et halvt døgn efter at Frank Jensen (S) stod på rådhuset og sagde, at selvfølgelig var han spidskandidat til næste valg, er han så færdig i politik, som det tænkes kan.

Fornuften indfandt sig til sidst hos Frank Jensen der endelig indså, at de mange anklager om krænkelser umuliggjorde hans fortsatte arbejde på rådhuset.

De mange kvinde,r som stod frem og fortalte, at Frank Jensen havde krænket dem, kan nu endelig se, at det nytter noget. For første gang er magten nu vendt på hovedet. Nu er det ikke længere de halvgamle mænd på magtens kontorer, som kan sætte dagsorden.

Annonce

Folkestemningen er med kvinderne, og nu kommer det endelige opgør med en syg kultur, som i mange år har domineret politik og Københavns Rådhus.

Frank Jensen er fortid. Fremtiden er lidt mere usikker. I første omgang konstitueres Lars Weiss som overborgmester, da han er 1. næstformand for Borgerrepræsentationen. Hans tid som overborgmester rinder dog hurtigt ud. Ved valget til november næste år skal Socialdemokratiet have fundet en kandidat, som københavnerne i stort tal kan samles om.

Det skal være en kandidat der er en troværdig bærer af synspunkterne om, at krænkelserne skal stoppes her og nu, og som også kan sende et signal til byen om, at der kommer en kurs på rådhuset der indebærer samarbejde i en Borgerrepræsentation, der bliver mere og mere splittet frem mod valget.

Socialdemokraterne har tidligere vist, at de kan stille med en kandidat som københavnerne tager til sig. Ritt Bjerregaard var en overraskelse på stemmesedlen for en del år siden, og hun erobrede 60.000 personlige stemmer. Det er dobbelt op på Frank Jensens bedste valg.

Alt taler derfor for, at socialdemokraterne finder en ekstern kandidat, det ikke er til at komme udenom. Tunge ministre begyndte allerede deres overvejelser under mødet, hvor Frank Jensen fik fremtvunget en delvis støtte til sig selv.

Navnene på de mulige kandidater vandrer allerede rundt på rådhusets gange. Ikke mindst nævnes Sophie Hæstorp Andersen, som er formand for Region Hovedstaden. Hun er ægte københavnerne fra Vesterbro, taler så alle kan forstå det og har betydelig succes med at styre det vanskelige sygehusvæsen i hovedstaden.


Partiet har brug for fornyelse, og skiftet på overborgmesterposten er en god lejlighed til at lade den nye generation komme til.

Carsten Mai


Hun har tidligere snuset til livet på rådhuset og det siges, at hun så småt er ved at være træt af livet på regionsgården i Hillerød. Sophie Hæstorp Andersen vil være et solidt og overbevisende bud på en overborgmester, som står frit og uplettet i forhold til det ofte noget snavsede politiske spil på rådhuset.

Andre navne dækker over tidligere socialdemokratiske folketingsmedlemmer og ministre, men endnu kan ingen med sikkerhed sige, hvem der skal være kaninen i hatten på det kommende opstillingsmøde.

Et er sikkert: Socialdemokratiet giver ikke op oven på Frank Jensens exit. De vil kæmpe for den post, der altid har været deres. Tager partiet pejling af fremtiden, giver de ved samme lejlighed mere plads til de unge medlemmer af gruppen, som har vist sig som de mest talentfulde: Politisk ordfører Jonas Bjørn Jensen, Marcus Vesterager og Laura Rosenvinge.

Partiet har brug for fornyelse, og skiftet på overborgmesterposten er en god lejlighed til at lade den nye generation komme til.

Carsten Mai

Carsten Mai analyserer politikken i København. Han var i otte år pressechef for tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen. I dag driver han konsulentvirksomheden Carsten Mai & Com som rådgiver virksomheder og organisationer om kommunikation og politik. Han er uddannet cand.scient.soc. og bor med sin familie i København. www.carstenmai.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce