Annonce
Børneliv

Politikere i chok! Digitalt ansøgningsskema er fjernet, før de har stemt om forslag

Billede af det ansøgningsskema der ikke længere figurerer på Københavns Kommunes hjemmeside. Hvis du ringer til Pladsanvisningen på 70250660 kan de sende dig et ansøgningsskema.
Det digitale ansøgningsskema til KK-privat dagpleje er allerede fjernet fra Københavns Kommunes hjemmeside selvom en udfasning ikke er besluttet endnu. Medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget kalder det grotesk og forrykt.
Annonce

Selvom det først er på onsdag, den 7. oktober, at Børne- og Ungdomsudvalget beslutter om pasningsordningen KK-privat dagpleje skal udfases, har Københavns Kommune allerede fjernet ordningen fra Københavns Kommunes hjemmeside. Det erfarer KøbenhavnLIV.

Efter at have læst KøbenhavnLIVs artikel om, at ordningen måske allerede udfases 1. november har flere ønsket at tilmelde sig ordningen, fordi der per. 1 november ikke vil blive 'behandlet nye ansøgninger til ordningen, som er indsendt efter den 1. november 2020,' som der står i indstillingen fra Børne- og Ungdomsforvaltningen.

En af dem der ikke længere kan finde ordningen er Regitze Bryld.

- Jeg kan ikke finde fakta om ordningen på hjemmesiden mere. Mon den er taget ned?

Det er ordene fra Regitze Bryld, der overfor KøbenhavnLIV har undret sig over, hvorfor ordningen er fjernet fra Københavns Kommunes hjemmeside.

Regitze er dog i besiddelse af et fysisk skema, som hun vil udfylde en af de kommende dage. Men det er ikke alle der har det. Og flere har efter sidste artikel kontaktet redaktionen fordi de ikke kunne finde noget om ordningen på Københavns Kommunes hjemmeside.

Annonce

Politiker: Grotest!

- Det må man ikke. Der skal en politisk beslutning til, og den bliver først truffet på onsdag. Så det undrer jeg mig i den grad over, er svaret fra medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Jens-Kristian Lütken (V), da KøbenhavnLIV fortæller ham, at ordningen - og derved den digitale mulighed for at tilmelde sig -  allerede er fjernet fra Københavns Kommunes hjemmeside.


Det er virkelig grotesk!, at kommunen har taget tilbuddet af hjemmesiden inden Børne- og Ungdomsudvalget har haft mulighed for at behandle sagen. Det er forrykt.

Helle Bonnesen (K)


Han fortsætter.

- Der skal jo først træffes en beslutning på onsdag. Og her vil Venstre vil kæmpe med næb og klør for, at man tager til efterretning, at ordningen skal indrettes i forhold til den gældende lovgivning.

Klaus Mygind (SF), der stemmer for en udfasning, er også udenforstående overfor, at ordningen allerede er fjernet Københavns Kommunes hjemmeside fra. Han skriver i en sms.

- Det er ikke i orden. Forvaltningen burde i stedet informere om, at ordningens fremtid bliver behandlet politisk på onsdag med et link til forvaltningens indstilling til Børne- og Ungdomsudvalget.

Sagen kort.

Onsdag 7. oktober tager den 30-årige pasningsordning KK-privat dagpleje i Københavns Kommune måske sin sidste vejrtrækning. Grunden er, at 'der ikke er hjemmel til ordningen i den nuværende dagtilbudslov,' da ordningen ’KK-privat dagpleje’ ikke kan opfattes som et obligatorisk læringstilbud, og da mange ofte også passer et andet barn, hvilket betyder at ordningen ikke lever op til Dagplejelovens kapitel 16 om pasning af eget barn, da det udelukkende er muligt at modtage tilskud til pasning af egne børn - men ikke andres børn.

Derfor skal det tages til efterretning på Børne- og Ungdomsudvalgsmødet onsdag 7. oktober, om ordningen udfases, således at der ikke bliver 'behandlet nye ansøgninger til ordningen, som er indsendt efter den 1. november 2020', som der står i indstillingen fra Børne- og Ungdomsforvaltningen til Børne- og Ungdomsudvalget.

Og Helle Bonnesen (K), der er imod en udfasning, kalder det grotesk.

- Det er virkelig grotesk!, at kommunen har taget tilbuddet af hjemmesiden inden Børne- og Ungdomsudvalget har haft mulighed for at behandle sagen. Det er forrykt, skriver Helle Bonnesen i en sms til KøbenhavnLIV.

KøbenhavnLIV har spurgt Børne- og Ungdomsforvaltningen, hvorfor pasningsordningen, KK-privat dagpleje er fjernet fra Københavns Kommunes hjemmeside før beslutningen har været oppe i Børne- og Ungdomsudvalget.

Børne- og Ungdomsforvaltningen svarer i en mail.
- Det er den juridiske vurdering, at det ville være misvisende at forsætte med at vejlede forældrene om ordningen privat dagpleje, som den ser ud nu, idet Børne- og Ungdomsudvalget forventeligt er nødsaget til enten at udfase eller væsentligt at ændre ordningen.

Du kan læse Børne - og Ungdomsforvaltningens indstilling om udfasning af KK-privat dagpleje til Børne- og Ungdomsudvalget her.

Vil du tilmeldes KK-privat dagpleje?

Vil du nå at blive tilmeldt KK-privat dagpleje inden 1. november, skal du ringe til Pladsanvisningen på 70250660, og bede dem om at sende dig et ansøgningsskema.

KøbenhavnLIV følger sagen.

Billede af det ansøgningsskema der ikke længere figurerer på Københavns Kommunes hjemmeside. Hvis du ringer til Pladsanvisningen på 70250660 kan de sende dig et ansøgningsskema.
Billede af det ansøgningsskema der ikke længere figurerer på Københavns Kommunes hjemmeside. Hvis du ringer til Pladsanvisningen på 70250660 kan de sende dig et ansøgningsskema.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Levende begravet på Rahbeks Allé

Alkoholforbud

Politisk forslag vil gøre det forbudt at drikke alkohol på Anker Jørgensens Plads: Det er af nød, vi er kommet hertil

112

Snuppet med 274 gram hash på Enghave Plads

Klima

Festival: På sporet af klimaet

Annonce